Implantater er i de senere år blevet en mere almindelig behandlingsform. Nye teknikker og løbende udvikling har gjort det lettere og mere sikkert at bruge. Vi kan således idag genskabe større eller mindre dele af tandsættet.
Alder er ingen hindring. Mange ældre får også isat implantater.
Et implantat er en titanskrue, som vokser fast i kæben. En porcelænskrone eller bro tilpasses og sættes derefter fast på implantatet(erne). En anden mulighed er at montere et tryklåssystem på to implantater og dermed forankre en protese, så den igen sidder helt fast.
I forbindelse med implantatbehandlinger og sværere kirurgiske indgreb samarbejder vi med tandlægerne i Prismet, Århus.
Har du spørgsmål vedrørende behandlinger, er du også meget velkommen til at kontakte os.