Når tandkødsbetændelsen ikke behandles rettidigt, opstår der parodontose. Dvs. at knoglen angribes og forsvinder, og med tiden vil tænderne blive mere og mere løse, når tandkødsbetændelsen har stået på længe. Dermed vil tandkødslommen blive dybere. Jo dybere den er, desto bedre grobund er der for belægninger og bakterier. Da tandkødet oftest bliver siddende langt hen ad vejen og da sygdommen er smertefri, kan der gå længe før parodontosen opdages.

Tandlægen eller tandplejeren foretagerer hyppige tandrendsninger og dybderensning af tandrødderne, og til tider kan det blive nødvendigt at foretage en tandkødsoperation for at stoppe sygdommen.

En anden type parodontosebehandling er membranbehandlingen. Har parodontosen kraftigt udviklet sig, kan man med membranbehandlingen, gendanne mistet knogle, ved at tandlægen lægger en membran rundt om den tand, der er udsat. Membranen fungerer som en fysisk barriere, der sørger for, at der dannes ny knogle under membranen.